Carlsberg lancerer nyt globalt intranet
Efter mere end 2 års intensivt arbejde har Carlsberg lanceret deres nye intranet platform ved navn CPOINT baseret på SharePoint 2007.
Løsningen er udviklet i samarbejde med Carlsberg IT og Microsoft og vil ultimativt servicere mere end 40.000 medarbejdere på verdensplan i Carlsberg gruppen. Platformen understøtter såvel videndeling i Carlsberg som arbejdsprocesser og optimerer og styrker Carlsbergs interne kommunikation.
ProActive har gennem hele projektet bistået Carlsberg med strategisk rådgivning såvel som kommunikation og udviklingsassistance for at sikre, at projektet og lanceringen blev en succes. Løsningen har både teknisk og organisatorisk skullet tilrettelægges globalt, og nøgleord som simpel administration, skalerbarhed, optimering af arbejdsprocesser har været i højsædet.
ProActive har arbejdet sammen med Carlsberg siden 2001 og er stolte af, at vores tætte samarbejde med Carlsberg IT og Carlsberg Group Communication fortsætter.
For yderligere information om ProActives løsninger eller samarbejde med Carlsberg, kontakt direktør Max Sejbæk på telefon 82 32 32 32.