Nyheder
Tip Print Share

ProActive fastholder omsætning i svært marked

ProActive kom ud af 2009 med et fornuftigt resultat på trods af et vanskeligt marked.

 

ProActive omsatte i 2009 for mkr. 77,4, som er samme omsætning som i 2008, på trods af et marked præget af tilbageholdenhed fra kunderne. Indtjeningen faldt en smule fra en EBITDA i 2008 på mkr. 15,4 til mkr. 10,7 i 2009. Dette var primært resultatet af en række investeringer inden for strategiske områder, herunder cloud computing og udvikling af en række forretningsorienterede løsningsacceleratorer.

 

”Vi synes, at vi er priviligerede, at vi kan foretage strategiske investeringer og fastholde omsætningen, når mange andre har store problemer med at få tingene til at hænge sammen. Det er resultatet af mange års arbejde med at skabe stærke kunderelationer og forretningsrelevante løsninger.” siger Adm. direktør Max Sejbæk

 

ProActives succes understreges af, at selskabet i 2009 blev kåret som årets Microsoft partner i kategorien bedste kundetilfredshed.

 

”I dette marked oplever vi, at kunder især efterspørger løsninger, som kan effektivisere eller forny den måde de driver forretning på. Her står vi stærkt med vores fokus på cloud-løsninger og vores store udvalg af løsningsacceleratorer til f.eks. procesoptimering, projektstyring og innovation, samt vores dedikerede og dygtige stab af konsulenter,” slutter Max Sejbæk

 


 

Kontakt

For nærmere information omkring
ProActives 2009 resultat, kontakt venligst
direktør Max Sejbæk på telefon 82 32 32 32.