Nyheder
Tip Print Share

AVN Gruppen får ny CRM platform

AVN Gruppen satser på proaktiv kundepleje og videndeling om kunderelationerne og implementerer nyt CRM system.

 

Efter et kort og intensivt projektforløb på blot 1½ måned har AVN Gruppen og dens 5 datterselskaber fået implementeret en fremtidssikret CRM platform med rige muligheder for yderligere anvendelsesområder.

 

AVN Gruppens hidtige CRM løsning – InfoConnector – var ikke længere tidsvarende, hvilket gav udslag i både kapacitetsmæssige og funktionsmæssige begrænsninger. AVN Gruppen ønskede derfor en platform, som i langt højere grad kunne opfylde deres aktuelle behov for effektiv håndtering af kundedata og e-mail journalisering og som ikke mindst kan understøtte virksomhedens forretningsstrategi. Derfor faldt valget på Microsoft CRM med ProActive som implementeringspartner.

 

Projektet har omfattet en behovsanalysefase, en implementeringsfase, datamigrering og uddannelse samt en idriftsættelses- og stabiliseringsfase. AVN Gruppens 150 brugere har allerede taget systemet i anvendelse og der er stor tilfredshed med den intuitive og genkendelige brugergrænseflade, som er kendt fra andre Microsoft produkter.

 

Strategisk platform med mange udviklingsmuligheder
Helt i tråd med ProActives anbefalinger har AVN Gruppen i første ombæring valgt at have fokus på de mest krititiske forretningsmæssige behov, som CRM platformen skulle løse. På den måde har løsningen hurtigt kunnet tages ibrug og skabe forretningsværdi på den korte bane.

 

På lidt længere sigt er det AVN Gruppens ambition at gå igang med at udnytte CRM platformens øvrige muligheder til f.eks. bedre styring og rapportering på salg og marketingaktiviteter, men også som integrerende platform for øvrige forretningssystemer.

 

Ønsker du at vide mere omkring løsningen, er du velkommen til at kontakte Mikkel Aude på telefon 82 32 32 32.